         |
 |
 |  |  | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Menneskeøjne vil læse Læsning hører til menneskekroppens legemlige færdigheder. Som cykling og rulleskøjteløb og opvask. Synet hører som de andre sanser til kroppens efterretningssystem. Sanserne har til opgave at sætte kroppen i stand til at overleve og til at forplante sig. I skriftkulturer vil øjet naturligt tage skrift med i den fond af efterretninger, som synet løbende samler til kroppens nødvendige information. Den menneskelige krop er besjælet af ønsket om at øjnene skal læse. Men for en femtedel af den voksne befolkning – mænd som kvinder – lykkes det ikke at udvikle denne særlige færdighed. Når det mislykkes, er det aldrig fordi kroppen ikke gider have med læsning at gøre, for kroppen er mere end villig. En betragtelig del af skolevæsenets omsætning bruges til at prøve at rette op på boglige handicap. Alligevel synes forekomsten af bogligt handicappede skoleelever stigende. Der bliver gjort et stort arbejde for at finde frem til de børn, der er truet af bogligt handicap. Et arbejde som kan gøres lettere. Se her:  Tegning ved Anne-Marie ”Sol” Pedersen En vis del af befolkningen har denne overbevægelighed bagud af deres fingerled. Såkaldte gummifingre. Denne del af befolkningen kan rammes af boglige handicap. Mennesker der ikke har overdrevent bagudbevægelige fingerled, vil som hovedregel ikke få den slags problemer. Denne kliniske erfaring, som jeg har publiceret i Politikens Kronik 6. august 2002, er gjort ved systematisk indsamling af eksakte data siden 1989. Den har ikke kunnet anfægtes. Hvad fingrene skulle have med læsning at gøre? Alt hvad mennesker har skabt, er skabt med fingrene. Alt hvad vi ser omkring os er mere eller mindre hænders værk. Menneskets intellekt er først og fremmest baseret på hånden. Den individuelle hånds form og funktioner er afgørende for det individuelle intellekt. Gummifingre disponerer både for bogligt handicap og for bogligt geni. Den der skal være videnskabsmand, læge, kunstner, artist, forfatter eller Nobelpristager gør efter hvad jeg har kunnet erfare, klogt i at have hypermobile fingerled i navnlig pege- og lillefinger. Hvis den senere atomfysiker Niels Bohrs folkeskole havde krævet af drengen, at han skulle kunne læse og skrive, havde de fået ram på ham. Så havde vi næppe haft hverken mobiltelefonen eller den pc, som jeg sidder og skriver på. Begge dele er udviklet af den fysiske verden, som Bohr skabte. Verden havde det held, at Niels Bohrs skoleinspektør var hans tante. Hun fastlagde de pædagogiske retningslinjer, der gjaldt læse- og skriveundervisningen af hendes nevø. Retningslinjerne lød i deres helhed sådan: ”I holder jer fra Niels.” Var der blevet bevilget, hvad der i penge svarer til en villa med havudsigt på Strandvejen nord for København på at skaffe drengen Niels Bohr den bedste læseundervisning, der findes i verden, ville hans læseevne alligevel ikke være blevet påvirket positivt. Men den selvtillid, der dannede fundament for hans skaberkraft, var formentlig gået til i det u-undgåelige nederlag over for undervisning i boglige færdigheder. Skrækscenariet ville være at elever hvis naturlige talenter ligger inden for naturvidenskabelige felter som fysik, kemi, matematik, skulle afstå fra skoletimer, som de har talent for, til fordel for specialundervisning i boglige færdigheder, som de ikke har talent for. Sådan ville universiteterne få en uforholdsmæssig stor tilgang af humanistiske studerende og en uforholdsmæssig lille tilgang af naturvidenskabelige. Naturvidenskabelige talenter ville være sorteret bort på forhånd. En anden erfaring jeg har gjort, er at 75% af de bogligt handicappede drenge, jeg ser, og 67% af pigerne har en hørelse hvis dynamik er håbløst utilstrækkelig. En normal høredynamik kan vises sådan:
Høredynamikken begrænses for neden af Høretærsklen, som er den svageste lyd, hørelsen kan opfatte. For oven begrænses den af Smertegrænsen eller Belastbarhedsgrænsen eller hørelsens UnComfortable Level, forkortet UCL. Det indre øre er blevet sammenlignet med en vægtskål, som med samme nøjagtighed vejer en knappenål, som den vejer et fuldt lastet hangarskib. Et flertal af bogligt handicappede viser en hørelse, der meget langt fra spænder fra knappenålen til hangarskibet. I de fleste tilfælde ser deres hørelse sådan ud:
Over et lydtryk på 80 dB (sound pressure level) gør lyd ondt på dem. I et klasseværelse stiger lyden ofte til de 90 dB, som råbende barnestemmer når op på. For at overtrumfe må læreren tit op på 95- eller 100 dB. For en bogligt handicappet kan det derfor blive noget af et mareridt at sidde med ubeskyttede ører i et klasseværelse. De cirka 50 dB, som den bogligt handicappes hørelse almindeligvis mangler i dynamik i forhold til det normale, svarer til en reduktion af den brugbare hørelse med en faktor på hundred tusinde gange. Mange bogligt handicappede har imidlertid en hørelse hvis dynamik er reduceret med en betydeligt højere faktor. Reduktioner på både 60- og 70 dB og mere forekommer. Hos enkelte synes der slet ikke at være nogen høredynamik. Deres hørelses smertegrænse ligger ved nogenlunde det samme lydtryk som høretærsklen gør. Mangelfuld høredynamik giver ikke alene mangelfuld hørelse. Ligevægtsorganet er en del af det indre øre. Derfor bliver mangelfuld høredynamik også til mangelfulde ligevægtsfunktioner. Ligevægtsorganet i det indre øre styrer øjnenes synsmotorik, som samtidig er øjnenes læsemotorik. Derfor medfører mangelfuld høredynamik tit så mangelfuld en synsmotorik, at synet bliver ude af stand til at skanne en tekstlinje. Og fingrene bliver ude af stand til at skrive bogstaver, ord, endelser. Den tilstand af for lav høredynamik, som ofte ses i forbindelse med boglige handicap, hedder Forpint hørelse. Audiologer kalder den Hyperacusis. Klinisk ordbog kalder den Hyperalgesia acustica. Forpint hørelse viser sig i klinisk praksis oftest at være en følge af dårligt justeret bækkenskål og deraf følgende dårligt fungerende ryg der – som dårligt fungerende ryg uvægerligt gør – skaber betydelige problemer med opretholdelse af kropsbalance. Problemer som belaster ligevægten i det indre øre så hårdt, at også hørelsens funktioner bliver skadet. Problemer som opstår på grund af den hypermobilitet, som kommer så tydeligt til udtryk i fingerledenes overdrevne bagudbevægelighed. Når bækkenskålens og ryggens justeringer og funktioner bliver stabiliseret ved fysiologiske behandlinger – fx hos kiropraktor – bedres i de fleste tilfælde hørelsens dynamik, sådan som den kan testes på audiometer. Bliver modsat den forpinte hørelses dynamik forbedret eller kureret ved passiv optræning af hørefunktionerne, stabiliseres samtidig bækkenskålens justeringer og ryggens funktioner, som de kan erkendes på det ændrede bevægemønster. Bedst er at gøre begge dele. Ved forpint hørelse vil en stor mængde af den lyd – og dermed den tale – der opfattes i det indre øre, blive ledt til centre i hjernen, der har med følesans og smerteopfattelse at gøre, og ikke med taleforståelse. En forpint hørende vil være henvist til at prøve at rekonstruere det sagte ved hjælp af korttidshukommelse og genkaldelse. Taleopfattelse sker da med forstanden og ikke med hørelsen. Mens det netop sagte bliver rekonstrueret, går selvfølgelig det tabt, som bliver sagt, mens rekonstruktionen finder sted. Dertil kommer at korttidshukommelse og genkaldelse ikke med sikkerhed kan klare mere end to stavelser per ord. Derfor kan en forpint hørende få svært ved at gøre sig nogen brugbar forestilling om korrekte endelser. Undervisning i dansk grammatik er sjældent til reel hjælp i den forbindelse. I en genkaldt og rekonstrueret sætning mistes tillige meget ofte et ord. Disse følger af en arv, som blot består i besiddelsen af en bestemt type bindevæv, kan formentlig undgås i en del tilfælde. Der skal i så fald sættes ind allerede fra børnehaven. Grundlaget for bogligt handicap er altid en hypermobilitet, der forløber dårligt. Oftest er det bækkenskålens mangelfulde justeringer og hørelsens mangelfulde dynamik, der spænder ben. Hverken børnehaven eller skolen kan stille ret meget op her. Derimod kan der sættes ind over for det ustabile eller lave blodsukker, som hypermobilitet oftest giver anledning til: den såkaldte hypoglykæmi som efterlader kroppen træt og uden tilstrækkelige kræfter i musklerne. Vi der er hypermobile – om det så blot er i fingerledene – besidder sjældent en helt god krops- og finmotorik. Mange funktioner, som andre blot lader den ligevægtstyrede motorik udføre automatisk, er vi hypermobile nødt til at tage forstanden til hjælp for at udføre. Fx kan vi få brug for forstanden, når vi skal tygge vor mad. Forstanden kan imidlertid ikke tygge maden. Lige så lidt som den kan læse eller skrive. Forstanden kan bruges til at opfatte hvad det er, øjnene læser og til overordnet at styre, hvad fingrene skriver. Sættes forstanden til at bestride de legemlige gøremål, som den ikke har noget at gøre med, ender vi i stress. Stress er en tilstand af lavt blodsukker. Her er en af hovedårsagerne til at boglig undervisning af bogligt handicappede er dømt til at komme til kort. At undgå at en læsehandicappet, der bliver undervist i boglige færdigheder, griber til at bruge sin forstand til formålet, er næsten umuligt. Med det lave blodsukker forsvinder kræfter og koncentration. Med lavt blodsukker opstår ofte et voldsomt behov for frit sukker, som ikke må imødekommes, fordi den pludselige stigning af blodsukkeret, som frit sukker giver anledning til, tilkalder insulin. Et hormon som myrder ikke alene det sukker, der kom hurtigt til blodet, men også en hel del af det blodsukker, der var til stede i forvejen, men allerede da i for små mængder. Nu opstår et øjeblikkeligt nærmest rasende behov for mere sukker. Børnehaver burde eliminere alle former for frit sukker, slik og søde læskedrikke. Også på børnefødselsdage. For de sukkerhungrende og tit også voldsomt sukkerforfaldne hypermobile vil dette være en stor hjælp. Den der giver børnehavebørn med gummifingre sukker, slik og søde læskedrikke, fremkalder ofte et senere tilkommende bogligt handicap hos børn, hvis disposition lige så vel kunne have givet dem bogligt geni. Hypermobile børn bliver reelt sukkerberusede. Lidt senere får de reelle tømmermænd. Sukkerafhængighed kan udmærket sammenlignes med alkoholisme. Sukkerabstinenser kan være op til meget kraftige. At fodre hypermobile med sukkersager og søde drikke og bagefter kræve af dem, at de skal opføre sig rimeligt, er selvmodsigende. Urolige skoleunger, som læreren ikke kan komme i kontakt med, er for størstedelen hypermobile børn, der kommer i skole trætte og matte, fordi de ikke har spist morgenmad, eller hypermobile som befinder sig enten i sukkerrus eller i sukkerbagrus efter at have spist opreklamerede morgenmadsprodukter købt i supermarkedet. Morgenmad som giver dem et blodsukker, der enten er på vej mod himlen, eller som er styrtet i gulvbrædderne. Eller det er børn, der er fodret med slik og søde drikke i skoletiden. Hvad skulle sukkerberusede børn kunne få ud af undervisning? Ganske det samme kan siges om mælk og mælkeprodukter. På slet ikke så få børn med hypermobile fingerled virker mælk og mælkeprodukter akkurat så berusende, som sukker gør. De, der oplever mælk som berusende, udvikler naturligt mælkeproduktafhængighed. Der er gode grunde til at produkter som kakaomælk og drikkeyoghurt er blevet hit. Jeg tror de hitter bedst hos netop de skolebørn, som dårligst kan tåle dem. Situationen for skolebørn er i nutiden endt med at blive den samme, som den var for almuen ved starten af nittenhundredtallet. Den gang var billig spiritus direkte årsag til at almuen ikke kom til bevidsthedens hægter. En betydelig statsafgift på alkohol blev afgørende for at almuen kom åndeligt på benene. I dag er det sukker og desværre nok også mælk og mælkeprodukter der gør, at en stor del af vore skolebørn hverken kan sanse eller samle i skoletiden. Naturligvis findes der bogligt handicappede børn, som er vokset op med ordentlig morgenmad i hjemmet, og uden at nogen har fremkaldt sukker- eller mælkebehov hos dem. Selv under de bedste sociale forhold kan hypermobilitet i fingerledene skabe boglige handicap. Bogligt handicappede skoleelever bør have indsigt i hvad det er, der afskærer dem fra at udvikle boglige færdigheder. Deres forældre bør også vide det. Forældrene har tit meget gode forudsætninger for at forstå, fordi de selv har siddet med de samme problemer. Mange af forældrene sidder stadig med dem. Lærerne og de offentlige myndigheder, der har med bogligt handicappede børn at gøre, bør ligeledes vide ordentlig besked, så de ikke bevidstløst sætter ind med forskellige former for intensiv og udsigtsløs boglig træning med børn og unge, hvis vanskeligheder er af fysiologisk art. | | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 | |  | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Start | Top | Tilbage | Leksikon | Kontakt | www.ordblind.dk/ojnevillase.html |