"Man skal huske de læste ord som lyde, mens man læser de næste ord. Hvis man glemmer nogle af ordene, så kan man ikke forstå meningen."

"Støttende, afstivende og sammenholdende væv, der forekommer overalt i legemet - i læderhuden og underhudsvævet, omkring blodkar og nerver, i sener og ledbånd, i kapslerne omkring led og organer, og i øvrigt som det grundvæv, der udfylder alle mellemrum mellem de øvrige væv."

Vejledning i hvordan du kan genere høreforpinte børn og unge mest muligt

Børn med forpint hørelse tåler sjældent at være inde. Slet ikke hvor der er mange mennesker, som der er i et klasselokale.
   Dertil kommer at en forpint hørelse er langsom.
   At din hørelse er langsom vil sige, at du ikke opfatter ord og sætninger mens de blir sagt. Du opfatter dem først når du har tænkt dig om og har prøvet at genkalde dem inde i dig selv.
   Når du siger noget til et barn med langsom hørelse, vil barnet ofte sige "hvad?" Et øjeblik efter viser det sig, at barnet faktisk har hørt hvad der blev sagt. "Hvad?" betyder: "Vær stille et øjeblik mens jeg finder ud af hvad du sagde."
   Prøv at lytte opmærksomt til hvordan barnet taler. Forældre, der er vant til at være sammen med deres barn, opdager næsten aldrig, at barnet taler utydeligt og snupper endelserne af. Dette skal du ikke rette på, for barnet har ingen mulighed for at lave det om. Du skal blot vide, at når barnet taler, gengir det nøjagtigt hvad dets hørelse opfatter.
   Børn med forpint hørelse vil som regel være udendørsmennesker, der kun kommer ind for at spise og sove. I en skoleklasse blir de hurtigt trætte af den megen lyd, som det kræver et stort intellektuelt efterarbejde at sortere og prøve at få mening i. Deres kræfter til at høre efter slipper hurtigt op, og de blir tit enten hyperaktive eller fjerne. De kommer ind i en drømme- eller mareridtstilstand. Verden inden døre blir mere eller mindre uvirkelig for dem. Når de slipper ud af klasseværelset har de det, som du har det, når du vågner: Du kan huske, du har drømt, men detaljerne i drømmen forsvinder.
   Men ingen siger, at et barn med forpint hørelse nødvendigvis vil være læsehandicappet. Mange lydforpinte børn læser udmærket.
   Er dit barn en dreng, kan han have Elevatortestikel.

Testikler:
Hos drenge med hypermobilitet forekommer det ikke så sjældent, at en eller begge testikler ikke er at finde i pungen.
   Testikler der ikke er sunket i pungen, vil ofte skabe mere eller mindre fortumlede børn, som ikke har overskud til at følge undervisningsforløb i skolen.
   En lige så almindelig - og ofte lige så forstyrrende - form for testikelproblemer er den såkaldte Elevatortestikel, som på lægesprog hedder intermitterende testikeldescensus.
   Elevatortestikel viser sig sådan: Testiklen er somme tider til stede, somme tider er den trukket op i inguinalkanalen i lysken.
   Elevatortestikel findes der næppe nogen anden kur mod end lydbehandling med Volfairgrammofonplader.

Ødelagt testikel
Når en testikel slet ikke vil indfinde sig i pungen, vil mange læger helst operere. Operation lykkes i halvdelen af tilfældene.
   For at presse dig til at lade din dreng operere, vil lægen tit oplyse, at indeklemt testikel gir forøget risiko for testikelkræft. Dette er sandt. Men muligheden for testikelkræft er nøjagtigt den samme hvad enten drengen blir opereret eller ej.
   Der er stor risiko for at en mindre heldig testikeloperation ender med at testiklen bliver ødelagt. Drengen er blevet kastreret.
   Kastrering er en større ulykke end den, at en testikel ikke har nået pungen.
   Mere heldigt vil det være at trække tiden og håbe, at testiklen kommer af sig selv. Det gør den i halvdelen af tilfældene.
   Gør den ikke, kan du forsøge hormonbehandling. Hormonbehandling giver vellykket resultat i halvdelen af tilfældene.
   Forsøger du lydbehandling på Ordblindeklinik eller Volfklinik, vil testiklen synke i pungen i halvdelen af tilfældene.
   Går testiklen fast på sin vej mod pungen, så tilstanden blir akut operationskrævende, må du naturligvis lade din dreng operere.
   Ingen siger, at en dreng med selv de mest generende testikelproblemer nødvendigvis vil ha læsehandicap eller skrivehandicap.
---Mere om testikler


Læseundervisning
En almindelig grund til at hypermobilt bindevæv fører til fx læsehandicap er læseundervisning. Man indskærper eleven, at han eller hun skal bruge sin viljestyrede opmærksomhed på bogstaver og stavemåder og ord. Men viljestyret læsning er definitionen på læsehandicap. Der er et meget stort antal børn og unge, som helt bogstaveligt kommer i skole hver dag for at få indskærpet, at de ikke kan læse.
   Så kommer de heller ikke til det.

Synes du, læreren bør vide noget om det?
   Du kan klikke dig ind på

   Vejledning for lærere


4. DAMP/MBD

---

Det kan være, dit barn er blevet undersøgt for "hjerneskade". For MBD, som også kaldes DAMP.

DAMP betyder Deficit in Attention, Motor control and Perception. Det står for adfærdsforstyrrede, kluntede og sanseforvirrede børn.
   MBD betyder Minimal Brain Dysfunction: Mindre hjerneforstyrrelse.
   For at blive godkendt (af læger og fysioterapeuter) som DAMP/MBD-barn skal barnet have vanskeligheder inden for mindst tre af følgende fem områder:

1: Barnet skal være hyperaktiv. Være i ustandselig bevægelse. Der skal hele tiden ske noget.

2: Barnet skal have svært ved at koncentrere sig. Have vanskeligt ved at samle sig om én ting ad gangen. Barnet er hele tiden i gang med flere ting samtidig.

3: Barnet er kluntet. Det har svært ved at styre sine bevægelser. Får tit skubbet til eller væltet ting omkring sig.

4: Barnet reagerer uventet på sanseindtryk. Kan ikke lide at blive berørt. Kan ikke gå barfodet uden døre. Reagerer mod at få klippet hår og negle. Ruller gardinerne ned, når man taler til ham eller hende.

5: Barnet har svært ved at få forbindelse med andre. I samtale eller leg har de svært ved at fastholde kontakten til et andet menneske.
(Den danske forening for MBD-Børn, 1990.)

Denne oversigt over tilfældigt forekommende følgevirkninger af hypermobilitet er lavet af mennesker, der ikke har fået øje på, at DAMP/MBD-børn er hypermobile.
   Du kan aldrig blive godkendt som DAMP/MBD-barn, hvis du ikke er hypermobil.
   Dertil har DAMP/MBD-børn enten forpint hørelse eller dårligt fungerende kønskirtler.
   Hos DAMP/MBD-børn er der aldrig noget i vejen med hjernen.
   Det forekommer ikke.

Det kan være til fordel for børn med Forpint hørelse, med Elevatortestikel eller med såkaldt DAMP/MBD, at de også blir læse-skrivehandicappede. For så blir forældrene tit opmærksomme på, at der er noget galt. Så kan de gribe ind.


5. Hvad kan du gøre ved det?

---

   Spør du hvordan forældre kan gribe ind?
   Søge behandling. Få situationen til at falde til ro.
   Du kan fx tage barnet til

Kiropraktor
Et såkaldt DAMP/MBD-barn har brug for sagkyndig hjælp. En kiropraktor kan vurdere dit barns hypermobilitet og kan som regel også gære noget ved den.
   At få tilstanden til at falde til ro og at få kroppen til at fungere noget bedre er meget vigtigere for dit barn end det er, at komme til at læse og skrive.
   Drejer det sig om læsning og skrivning?
   Så er det

   Chr.A. Volfs lydbehandlinger
   Kontakt Ordblinde Oplysningen.


6. Hvad kan du ikke gøre ved det?

---

Først og fremmest: Du kan ikke forbedre et læsehandicap hverken ved at læse- eller at stavetræne.
   Tværtimod.
   Du opnår kun at gøre det værre. Jo mere du træner og øver med en læsehandicappet, des værre går det med den læsehandicappedes læsning.

- Hvis en læsehandicappet er hundrede procent motiveret for at lære at læse, vil det ikke gi læsefærdighed.
- Hvis den læsehandicappede anstrenger sig og gør en ordentlig indsats for at lære at læse, vil det ikke gi læsefærdighed.
- Hvis du sætter dig til at træne læsning med dit læsehandicappede barn hver dag, vil det ikke gi læsefærdighed.

   - Sådan er det.

Selv den bedste læseundervisning får en læsehandicappet til at gribe til viljestyret opmærksomhed. Dette er virkeligheden. Dette er grunden til at læseundervisning ikke bider på nogen læsehandicappet.
   Vil du holde det læsehandicappede barn fast i sit læsehandicap, så det aldrig løsner sig?
   Så skal du læsetræne og stavetræne og skrivetræne barnet.

   - Sådan er det.

Hvad gør du?
   Du går over til at fortælle barnet hvad der står i lektien.
   Du forsøger ikke at få barnet til at læse.
   Du kræver ikke af et barn, der har svært ved at skrive sit eget navn, at det skal lave skriftlige opgaver til skolen.
   Du kræver heller ikke af mennesker uden ben, at de skal springe højdespring.

Der er intet, skolen kan gøre for at få et læsehandicappet barn til at læse. Hverken den bedste psykolog i verden eller den bedste speciallærer i verden kan ændre på den tilstand, at undervisning i læsning ikke virker. Det er ikke fordi skolen eller psykologen eller speciallæreren er dårlig. Sådan er det bare.
   Over for læsehandicap og skrivehandicap kan hverken undervisning eller psykologi udrette noget som helst. Dette er en kendt sag.
   Amternes skolevæsen gir hvert år i størrelsesordenen fire milliarder kroner ud på Ekstra læsning, Specialundervisning, Læseklasser og Intensive læsekurser. Alt sammen steder, hvor læsehandicappede får indprogrammeret, at de skal bruge viljestyret opmærksomhed - forstand - når de læser. Resultatet blir for de fleste, at de aldrig kommer ud af den læseprogrammering, de har fået. Ganske få kan krænge skolen og dens læseundervisning af sig og gi sig til at læse på trods af den læseundervisning, de har fået.
   Nogle blir ved med at gå til specialundervisning i læsning som voksne.
   Når der ikke findes dokumentation på Ordblinde Oplysningens Forumsider for at læseundervisning af læsehandicappede skoleelever eller voksne fører til positive resultater, er det fordi hverken universiteterne eller Undervisningsministeriet har kunnet fremlægge sådan dokumentation.
   Grunden til at dokumentation for god virkning ikke findes, er at læse- og skriveundervisning først og fremmest forhindrer læse- og skrivehandicappede i at komme til at læse og skrive.
   Undersøgelser af den virkning som læse- og skriveundervisning har på læse- og skrivehandicappede har aldrig vist positivt resultat. I sagens natur.
   Det bruger amterne i Danmark som sagt fire milliarder kroner om året til. Når de ofrer sådanne beløb på formålet, må det være magtpåliggende for amterne og deres skolevæsen at sørge for, at læsehandicappede ikke kommer til at læse.
   Vil man ha læsehandicappede til at læse, skal man som sagt gøre det med Chr. A. Volfs Volfair lydbehandlinger. De koster forsvindende lidt i forhold til specialundervisning og særundervisning og ekstradansk. Og i modsætning til undervisningsmetoder virker de fremragende godt. Dette er lægeligt veldokumenteret. Klik ind på ørelæge Buch-Sørensens rapport om Fredericiaforsøget, trykt i Ugeskrift for Læger.

Den guidede tur er slut.