         |
 |
 |  |  |
| Bogkommentar Om medfødt ordblindhed Knud Hermann København: Munksgaard, 1955. Hermann var ingen stor stilist. Hans værk er - også i international sammenhæng - det betydeligste om ordblindhed. Men særlig let at læse er bogen ikke. Du skal selv være klinisk ordblind og have andre ordblinde tæt på huden for at kunne orientere dig i værket. At det kan være umagen værd at gøre det, skal ikke skjules. Et resumé af Hermanns afhandling vil være godt at have for hånden. Her er det: Der findes en stor gruppe læse-skrivehæmmede, som meget ofte bytter om på bogstavernes rækkefølge, både når de læser og når de skriver. Disse læse-skrivehæmmede har også svært ved at kende fx. b og d fra hinanden, og de spejlvender ofter bogstaver (Hermann s. 37-38.) Denne gruppe læse-skrivehæmmede har svært ved at finde højre og venstre. De har svært ved at kende retning. (Hermann s. 60.) Det er påfaldende, siger Hermann, som de ligner det neurologiske Gerstmannsyndrom. Gerstmann beskrev mennesker, der har overlevet et skud i hjernens isselap. De bliver retningsforstyrrede og skriver samme stavefejl som retningsforstyrrede børn, og de spejlvender bogstaverne på samme måde. (s. 95-98.) Men Hermann siger naturligvis ikke at de retningsforstyrrede børn lider af Gerstmanns syndrom. Gerstmanns syndrom forudsætter at man er skudt i hovedet eller har fået hjernen beskadiget af svulst. (s. 78 og 113.) Desuden kan mennesker med Gerstmanns syndrom læse uden vanskelighed, det kan retningsforstyrrede børn ikke. (s. 111.) Som den fælles grundforstyrrelse for retningsforstyrrede børn og for Gerstmannpatienter peger Hermann - stærkt påvirket af gestaltpsykologien, som er ved at bryde igennem midt i halvtredserne - på legemsopfattelsen i sin helhed. Det er kun ved at sammenligne med hele legemet, at man kan danne sig et billede af omverdenen og dele den op i højre og venstre. Hermann slår ned på Proprioceptorerne og på Proprioceptionen, som også kaldes Dybdesensibiliteten: Den ubevidste følesans, som omfatter hele legemet. Sammen med hudens følesanser og med syn, hørelse, smag og lugt skaber dybdesensibiliteten vor opfattelse af rum og retning. (s. 126-129.) De retningsforstyrrede har rimeligvis problemer med helhedsopfattelsen af kroppen, siger Hermann. Nu definerer han et begreb, som han kalder Ordblindhed. Tidligere forskere som danskeren Skydsgaard og svenskeren Hallgren har påvist en arvelig faktor. Det man arver, siger Hermann, er besvær med retningsopfattelsen. Egentlig en meget omfattende forstyrrelse af orientereringen i rum, tid og retning. Altså: De børn der har samme vanskeligheder med retningsopfattelse som skudskadede Gerstmannpatienter, men som i modsætning til Gerstmannpatienterne har arvet tilstanden: De børn alene vil Hermann kalde ordblinde. (s. 128-129.) (Her citeret efter Ordblinde børn, Borgen 1992. s. 178-179.) | |
 | |  |
| Start | Top | Tilbage | Leksikon | Kontakt | www.ordblind.dk/boeg_om_medfoedt.html |