         |
 |
 |  |  |
| Artikel: To beskrivelser Udgiverens bemærkning: Den følgende tekst er hentet fra "50 års Jubilæumsskrift Landsforeningen for Ordblindesagen." Tryksagen er udateret. Den indeholder en række artikler af vekslende modenhed og interesse skrevet af gode danske mænd og kvinder. Samtlige disse artikler er kedelige og interesseløse. De indeholder heller ikke typiske ordblindefejl eller sprogligt hjælpeløse formuleringer. Denne særlige tekst om ordblindhed, som er skrevet af nuværende professor i sprogvidenskab ved Københavns Universitet dr.phil. Carsten Elbro, fremtræder helt anderledes levende. Jeg har her anført den i nøjagtigt den sproglige skikkelse som den har i sin oprindelige form. Der er intet rettet. Der er intet tilføjet. Navnlig sidste afsnit med overskriften: Alternativ behandling? rummer en ansvarlig holdning som jeg ville ønske, den nuværende professor havde skaffet dækning for. Kaare p Johannesen. To beskrivelser af ordblindhedDr.Phil. Carsten Elbro er tilknyttet Institut for almen og Anvendt Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Oplevelsen For nogen tid siden mødte jeg Lars Breitner. Han er ordblind. Jeg var i Horsens for at fortælle om ordblindhed. Og han var tilhører. I pausen talte vi sammen om at være ordblind. Jeg spurgte ham, hvordan han oplevede det. Hvad skete der, når han ikke kunne læse et ord. Han tænkte længe. Så sagde han: "Det er lige som at sidde og se på et teaterstykke. Når jeg møder et ord, jeg ikke kan læse, så går lyset ud. Og så sidder jeg bare og ser på en sort kasse. Jeg ved, at ordet er inde i kassen, men jeg kan ikke lukke den op". Jeg syntes, at det var en vældig god beskrivelse, fordi jeg kunne forestille mig det uden at være ordblind selv. Jeg spurgte Lars Breitner, hvad der skete, når det lykkedes ham at læse det svære ord. Han svarede: "Så går kasse op, og jeg ser, hvad ordet betyder. Det står på teaterscenen. Men teaterstykket går i stå. For man skal have alle ordene i en sætning inde i hovedet på en gang". "Det er ligesom med en streng på en guitar. Hele strengen skal svinge, for at tonen er rigtig. Det er ikke nok, at hver del svinger for sig". Det var igen en beskrivelse, jeg kunne forstå, og som jeg tror mange normale læsere vil kunne forstå. Forklaringen Orbblindhed er overraskende store vanskeligheder med at lære at læse og stave. Ordblinde har normale sanser, normal begavelse, og de har fået undervisning. Hvis der er en simpel grund til, at man ikke kan læse, så er man ikke ordblind defineret. De store læsevanskeligheder skyldes, at den ordblinde ikke kan få bogstavernes lyde til at hænge sammen til rigtige ord. De fleste ordblinde kender godt bogstaverne; men det er en anden sag at får bogstaverne til at hænge sammen. Det er fælles for alle ordblinde, at de ikke er så gode til at udnytte skriftens alfabetiske opbygning. Det vil sige dette, at de enkelte bogstaver står for bestemte lyde i ordene. Nogle ordblinde er ret gode til at genkende ord som helheder, når ordene har særlige former. Derimod er det svært med ord som ligner mange andre, for eksempel han, her, ham, hun, har og hen. Og disse små ord er desværre meget almindelige. Ordblindes besvær med bogstavernes lyde skyldes ikke, at ordblinde har svært ved at se eller skelne mellem små kruseduller. Problemet består i at skelne mellem de lyde, der er i ordene. Man skal kunne opdele ordene i lyde og skelne mellem de forskellige lyde, hvis anm skal lære at læse. Hvis man ikke kan høre, at der er tre lyde i ordet sol, så giver det heller ikke mening, at der er tre bogstaver. Og hvis anm ikke kan høre, at ordene sol, le, og alle indeholder lyden "l", så giver det heller ikke mening, at de skrives med bogstavet l. Ordblinde har altså sværere end andre ved at skelne mellem lyde, der ligner hinanden. De har svært ved at høre forskel på ord som stok og stop, eller dal og gal. Og derfor blander de også let lydene sammen, når de taler, læser og skriver. Andre ordblinde har svært ved at huske lyden af de ord, de ellers godt kender. De må tit lede efter ordene, når de skal fortælle om noget. De kan ikke huske det rigtige ord. derfor tager det lang tid for dem at finde lydene for de ord de læser - også når de læser stille. Lydene er vigtige, både når man skal læse nye ord - og når man skal huske de ord, man har læst. Det skyldes, at hukommelsen virker meget bedre med ord end med billeder, når man læser. Man skal altså huske de læste ord som lyde, mens man læser de næste ord. Hvis man glemmer nogle af ordene, så kan man ikke forstå sætningen. Oplevelse og forklaring Mange mennesker synes, at der er stor forskel på, hvordan de oplever verden, og hvordan videnskaben beskriver den. Det ser ud, som om jorden er flad, men i virkeligheden er den rund. Det ser ud som om jorden er fast og hård; men i virkeligheden består den af atomer, som svæver meget langt fra hinanden. Sådan er det også med ordblindhed. Der kan være langt fra oplevelsen af at være ordblind til den videnskabelige forklaring af, hvad ordblindhed er. Og det kan være svært at se de enkelte personer med alle deres forskelle i en undersøgelse af måske 30 ordblinde. Hvor bliver det enkelte menneske af i videnskabens verden? Er der overhovedet plads til mennesker og deres oplevelser? Det er på en måde meget forståeligt, at så mange går til alternative behandlere. For hos den alternative behandler er det enkelte menneske i centrum. Problemet med alternative behandlere er bare, at man overhovedet ikke kan være sikker på, at behandlingen hjælper. Det er netop ideen med videnskabelige metoder, at man skal kunne forudsige noget med rimelig sikkerhed. Man skal kunne sige, hvad der er i vejen, og om en bestemt undervisning vil være bedre end en anden - eller slet ingen undervisning. Hvert enkelt menneske er enestående, og derfor er det helt umuligt at forudsige præcist, hvordan det vil gå det enkelte menneske. Men de fleste mennesker har visse ting til fælles, og hvis man undersøger en stor gruppe ordblinde, så har man en chance for at finde det der er fælles. Når man kender det, så kan man også forudsige, hvordan andre ordblinde har det - på visse områder. Jo mere specialiseret forskningen bliver, desto større forskel bliver der mellem den personlige oplevelse og den videnskabelige beskrivelse. Tænk bare på, hvor stor forskel er er på atomfysikkens beskrivelse af verdenen og vores oplevelse af den. Det er derfor blevet mere vigtigt at tale og skrive sammen end før i tiden. Ordblinde, deres lærere og forskere i ordblindhed må tale sammen. De må prøve at forstå hinandens oplevelser og beskrivelser. Alternativ behandling? Hvis anm går til lægen og får piller for en sygdom, så vil man gene være sikker på, at pillerne virker. Det samme gælder, hvis man køber en bil eller en kaffemaskine. Man vil gerne være sikker på, at skidtet virker. Det er underligt, at der ikke er nogen krav til alternative behandlere. Enhver kan kalde sig alternativ behandler og smykke sig med dyre ord og påstande, som ingen kan kontrollere. Behandleren skal ikke bevise, at behandlingen virker, og der er ingen grænse for, hvor mange penge han kan kræve for behandlingen. Det ville være en hjælp for de ordblinde, hvis de kunne få ordentlig besked om undervisning og behandling. Der burde findes en oversigt, hvor man kunne se, hvilken undervisning man kan få forskellige steder, og hvilken dokumenteret virkning den har. Carsten Elbro | |
 | |  |
| Start | Top | Tilbage | Leksikon | Kontakt | www.ordblind.dk/artikel_to_beskrivelser.html |