Ordblinde Oplysningen: Artikel: Skru op

Artikel: Skru op

MANCHET
Højtaleranlæg stimulerer hørelsen på en god måde. Jo mere rent anlægget spiller, des mere gavn har hørelsen af at man skruer op. Hørelsens egenskaber kan forbedres på nogenlunde samme måde som man træner en svag muskel. Musikken må blot ikke gøre ondt i ørerne.

Høremål som er normalt for en mand midt i halvtredserne

Godt der bliver skrevet om tinnitus (Jan Eskildsens artikel i High Fidelity no 8/1996). Violinistens høretærskel som Jan Eskildsen viser den - målt på audiometer - er normal for en mand på 56 år. Hvis den fulgte nul dB, som den kan gøre hos en, der er under tyve, ville manden blive vanvittig. Han har hverken kondi eller temperament til at have et ungt menneskes hørelse.

At teste hørelse ved 6.000 Hz

Violinisten har et karakteristisk dyk ved 6.000 Hz. Et dyk som man finder hos så at sige hver anden, der bliver audiometerundersøgt. Dykket opstår dels som fyrværkeri- eller støjskade. De sanseceller på det indre øres basilarmembran, der registrerer 6.000 Hz, befinder sig lige ud for det sted hvor lyden sendes ind i det indre øre.
   Men dertil kommer, at man ikke med pålidelighed kan måle høretærsklen ved 6.000 Hz. Dels ruller hovedtelefonernes kurve af der, dels passer impedansen i øregangen dårligt sammen med hovedtelefoner ved netop denne frekvens. Tager man hovedtelefonerne af og sætter dem på igen, måler man ofte en helt anden høretærskel ved 6.000-.

Hvad der kan dyrkes på en mark hvis bredde man ikke kender.

At måle hørelsens tærskel alene giver ingen gode informationer om en given hørelse. Det svarer til at udtale sig om hvor meget korn der kan dyrkes på en mark, hvis længde er kendt, men hvis bredde man ikke ved noget om. Ingen kan se på det audiogram, som Jan Eskildsen vedlægger, at denne 56-årige violinist har tinnitus.
   Musikere, der har problemer med hørelsen, har gennemgående to klager: Den ene er tinnitus. Den anden er at hørelsen ikke længere kan holde til at sidde i orkesteret. Det gør fysisk ondt under kraftige passager, eller sidemandens instrument - somme tider også ens eget - giver mere lyd fra sig, end hørelsen kan klare.
   Det følsomme instrument, som hørelsen er, vil - og skal - miste dynamik efterhånden som man bliver ældre. Mest hensigtsmæssigt er det, hvis tabet i dynamik begrænses til høretærsklen. Mange oplever imidlertid at det er hørelsens belastbarhed, der lider skade. Ved én eller flere frekvenser kan hørelsen da ikke længere belastes med de mellem 120- og 130 dB som den skal kunne udholde i taleområdet.
   Der er ingen nedre grænse for hvor skrøbelig en hørelse kan blive.
   En af de vigtigste parametre for en audioforstærker er dens dynamik. Dens signal/støjforhold. Hvor meget vigtigere er da ikke menneskeørets dynamik?
   Når en musiker kommer og siger, at "min hørelse kan ikke klare mere," så bør man ikke i første omgang interessere sig for musikerens høretærskel. Det ville være tåbeligt, for det er ikke der, problemet ligger. Man bør bruge sit diagnostiske audiometer til at danne sig et indtryk af hvor meget musikerens hørelse kan belastes.

Normal hørelse

En hørelse med fuldt dynamisk område (målt med diagnostisk audiometer) kan med fordel afbildes, så man umiddelbart ser dens dynamiske areal:


                    højre øre          venstre øre
   Hz
    125|            >+++++++++++++:   :+++++++++++++>
    250|        >+++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++>
    500|      >+++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++>
    750|      >+++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++>
     1k|  >+++++++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++++++>
   1,5k|  >+++++++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++++++>
     2k|  >+++++++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++++++>
     3k|  >+++++++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++++++>
     4k|  >+++++++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++++++>
     6k|  >+++++++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++++++>
     8k|      >+++++++++++++++++++:   :+++++++++++++++++++>
       +---------------------------------------------------------
          .   .   .   .   .   .   . . .   .   .   .   .   .   .
     db  120 100 80  60  40  20   0   0   20  40  60  80 100 120  db

Sådan!
: angiver høretærsklens normale beliggenhed ved 0 dB. > angiver at hørelsens belastbarhed ligger over audiometerets effekt. Den skal ligge over 70 dB ved 125 Hz, over 90 dB ved 250-, over 100 dB ved 500- og 750 Hz og over 120 dB i området fra 1.000 til 6.000 Hz. Ved 8.000 Hz er belastbarheden sunket til over 100 dB. Alle dB-angivelser refererer til standarden Sound Pressure Level.
Hos et ungt mennesker vil den ideelle hørelse følge nullinjen, og ingen audiometertone vil genere hørelsen ligegyldigt hvor meget, man skruer op for instrumentet.

Typisk eksempel på skadet musikerhørelse


                     højre øre          venstre øre
   Hz
    125|            >+++++++++++h       v+++++++++++>
    250|        >+++++++++++++++h       v+++++++++++++++>
    500|      >+++++++++++++++++h        v++++++++++++++++>
    750|      >+++++++++++++++++h        v++++++++++++++++>
     1k|   +++++++++++++++++++++h       v+++++++++++++++++++++
   1,5k|   ++++++++++++++++++++h         v++++++++++++++++++++
     2k|    ++++++++++++++++++++++:    v++++++++++++++++++++++
     3k|   ++++++++++++++++++++++h     v++++++++++++++++++++
     4k|   +++++++++++++++++++++h      v++++++++++++++++++++++
     6k|    ++++++++++++++++++++h                  v
     8k|       +++++++++++++++++h          v++++++++++++++
       +---------------------------------------------------------
          .   .   .   .   .   .   . . .   .   .   .   .   .   .
     db  120 100 80  60  40  20   0   0   20  40  60  80 100 120  db

Her er et eksempel fra min samling af audiogrammer. h betyder højre øres høretærskel, v betyder venstre øres høretærskel. Hvor der står : ligger høretærsklen på 0 dB.
   Denne musiker er 46 år. Hans hørelse er ikke påfaldende reduceret før vi kommer til 6.000 Hz, venstre øre. Her markerer v-et at høretærskel og belastningsgrænse falder sammen. Da hørelsen ved 6.000 Hz højre øre er god, kan man - uanset vanskelighederne ved at bestemme hørelse ved denne frekvens - trygt gå ud fra at hørelsen ved 6.000 Hz på venstre øre er bortfaldet. Det er smertegrænsen imidlertid ikke. Her, hvor der ikke er hørelse, tåler hørelsen kun omkring en milliontedel af den lydenergi, den er dimensioneret til. Sådan ser en typisk musikerhøreskade ud.
   Jeg sagde: Du har trommeslageren siddende lige til venstre for dig. Ja, sagde musikeren. Hvor kunne du vide det?
   Indehaveren af denne hørelse har ikke generende tinnitus. Siger han. En hørelse med disse data ville være et godt udgangspunkt for netop tinnitus.
   Hver gang trommeslageren slår, må det gøre alvorligt ondt i dette venstre øre. Hvert eneste slag på trommen gør hørelsens belastbarhed dårligere.
   Den mest virkningsfulde kur mod lav belastbarhed for hørelsen er en kombinationskur dels med fyldig højtalermusik, dels med nogle fem minutter lange terapeutiske grammofonplader, som den danske fysiker Chr.A. Volf fik indspillet med modificeret såkaldt Fletchersound midt i 1930-erne. Lyden fra pladerne - Volfairlyden - skal spilles i hovedtelefoner.
   Den tabte hørelse ved 6.000 Hz på venstre øre kan næppe genvindes. Men hørelsens belastbarhed kan antagelig hæves betydeligt, eller belastbarheden kan blive normal.
   Jammerlig hørelse kan opstå uden brug af støj. Den omfatter da ikke 6.000 Hz alene, men rammer tit det meste af - eller hele - det hørbare område.

Mikkel

Mikkel er 10 år. Nu skal i se audiometermål:


   Mikkel 1          højre øre          venstre øre
   Hz
    125|              s++++++++h         v+++++++
    250|            s++++++++++h         v++++++++
    500|            s+++++++++++h        v+++++++++
    750|            s++++++++++++h     v+++++++++++
     1k|            s+++++++++++h       v++++++++++++
   1,5k|          s+++++++++++++h     v+++++++++++++++
     2k|              s++++++++++h      v+++++++++++++
     3k|              s++++++++ h          v++++++++++
     4k|              s++++h                    v+++s          
     6k|              s++++++++++h         v++++s              
     8k|                  s++++++++h   h++++++++++++s      
       +---------------------------------------------------------
          .  .  .  .  .  .  . . .  .  .  .  .  .  .
     db  120 100 80  60  40  20   0   0   20  40  60  80 100 120  db

Vi skriver 21. september.
   Hvordan opstår sådan en hørelse?
   Forudsætningen er - så vidt jeg har erfaret - at man besidder den danske neurolog dr.med. Knud Hermanns syndrom for klinisk ordblindhed. Tilstanden forværres så vidt jeg har erfaret - den erfaring, jeg refererer til, er klinisk erfaring - af penicillin. Penicillin gives ordblinde småbørn i stride strømme fordi vi, der har Hermanns syndrom, så at sige altid udvikler kronisk mellemørebetændelse. Oftest kort efter at vi er vænnet fra brystet. Men børnesygdommenes febertilstande medvirker sikkert også til at hørelsen bliver mere eller mindre jammerlig. Og vaccinationer. Alt er tænkeligt.
   Mikkel her Hermanns syndrom. Han er ordblind. Hans skole giver ham udstrakt forståelse og viser ham stor velvilje. At Mikkel ikke er som andre 10-årige, står klart for enhver. Blot er der ingen der kan finde ud af hvori det særlige ved Mikkel består.
   Det særlige ved Mikkel består - som man kan se - i, at ved 4.000 Hz på højre øre er dynamikken under 25 brugbare dB. På venstre øre er det brugbare dynamiske område knækket. Ved 4- og 6.000 Hz overlapper høretærskel og smertegrænse hinanden. Høredynamikken synes negativ.
   Høredynamikken synes negativ! En forstærker med negativt signal/støjforhold er en forstærker i selvsving. Det er højst tænkeligt, at Mikkel koger af tinnitus. 21. september er han så elendig, at det ikke er muligt at diskutere ret meget med ham. Det er med den yderste selvovervindelse, at han lader mig teste hørelsen.
   Jeg ville acceptere at finde en hørelse af denne kaliber hos et menneske på 95. Mikkel er imidlertid ikke noget menneske på 95.
   Resten af smertegrænsen for venstre øre måtte jeg opgive at finde, da Mikkel ikke kunne holde til mere. Så den kurve, jeg dær har tegnet, er gætteri.
   Trods skolens velvilje og trods kammeraternes sympati hader Mikkel skolen af et godt hjerte. Selv det mest overfladiske blik på Mikkels audiometermålte hørelse vil vise, at han ikke har nogen anden mulighed.
   Stillet over for en hørelse som Mikkels véd jeg ikke, hvad jeg skal skrive. Der er ting der er så voldsomme, at beskrivelser ikke kan stilles på benene. Jeg er vant til meget, men noget der er værre end Mikkels hørelse den 21. september, har jeg aldrig set.
   Når Mikkel hader sin skole, har han min fulde sympati. Det tjener intet gavnligt formål at sende ham derhen.
   Mikkel kan skrive MIKKEL. Han kan ikke læse. Mikkel kan ikke med sikkerhed genkende noget bogstav. Men som det så tit sker med ordblinde, er Mikkel almindeligt god til regning.

Behandle Mikkel?

På Volfkliniken i København står i et rum på cirka 5 kvadratmeter i alt omkring fire hundrede liter højttalerkabinet. Der er en bashøjttaler på ca. 160 liter, samt to Super Acoustahorn. Fire hundredwattforstærkere. To af dem er The End.
   I det rum kommer alle, der behandles med Volfairterapi. Her hører de musik. Til at begynde med kun ti minutter eller et kvarter. Altid så lavt, at det ikke gør ondt i deres hørelse. Humlen er, at for hver gang man kommer ind, tåler ens hørelse lidt mere. Til sidst tåler den helt op til 100 dB SPL A-vejet i musikkens korte, kraftige passager.
   Musikken i den terapeutiske højtalerboks er ikke egentlig kraftig. Men den er fyldig.
   Selv det bedste højtaleranlæg mangler attack. Lyden fra fx en tromme har ganske kortvarige spidser, der kommer op på 140 dB. Disse transienter finder resonans i øregangen og slår lige ind i det indre øre, hvor de knækker hårceller af basilarmembranen. Det er attack! Det er attack der er så kortvarig, at hørelsen ikke når at finde smertereaktionen, og den stapediusrefleks, der griber trommehinden og dæmper alt, hvad der kommer igennem, med 20 dB, når heller ikke at træde i funktion.
   Sådan attack har de trænge mekaniske komponenter i et højtaleranlæg slet ikke. Musikkens spidsværdier kommer ikke meget mere end 10 dB op over det a-vejede signal. Et højtaleranlægs dynamik når heller ikke de mellem 120- og 130 dB, som en normal hørelse spænder over. Selv ikke det bedste højtaleranlæg i verden kan gengive, hvad en tromme siger.
   Dette er just fordelen ved højtaleranlæg.
   Så længe man spiller under hørelsens smertegrænse og så længe lyden er relativt uforvrænget, indeholder et højtaleranlæg intet, der kan skade en hørelse. Tværtimod. Hørelsen bliver bedre af at høre højtalermusik. Deraf vor kulturs fascination ved god højtalergengivelse.
   Hørelsen bliver også bedre af at sidde i kirken og høre højtalermusik. Da kirkeorglet blev indført, blev gudstjeneste til fysisk terapi. Menigheden kom i kirke om søndagen og fik en opladning, der kunne holde til næste søndag.
   Det er -og var - meget langt den opladning, som kirkeorglet giver, der forplantede et indtryk til kirkegængeren af at få del i Guds kraft. Man fik behov for mere. Man brugte - og bruger - store summer på at bygge kraftige, vellydende kirkeorgler. Noget som der er gode terapeutiske grunde til at gøre.
   Erfaringen viser, at skal hørelsen bygges op, er det musikkens renhed og fyldighed, det kommer an på. Deraf vort behov for stadig bedre og mere vellydende anlæg. De træner vor hørelse og holder os i fysisk og psykisk form. Nogle kommer ligefrem derud, hvor ingen pris er for høj. Jeg holder med dem.

Mikkel behandles

Han kommer på højtaleren og tåler Stars and Stripes Forever ved et lydtryk på under 80 dB. Han går hjem, sunder sig et par uger, kommer igen og tåler nu Lennons "Imagine" ved over 80 dB. Kommet så vidt får han hele Mester Jakob-satsen fra Mahlers første symfoni oveni ved samme lydtryk. (Mahler er forresten ikke Mikkels kop the.)
   Fem behandlinger senere er vi kommet op på under 90 dB, hvilket i praksis er en del mere end over 80- er. Så tager Mikkel til fest og sidder hele aftenen oven på festhøjttaleren!
   Dagen efter vil hans hørelse ikke høre mere end lidt over 70 dB, men ikke alene har Mikkel fået flere ord og mere sprog i sin magt, end han nogen sinde før har haft; han ser også meget bedre ud.
   Mikkel skal køres fire hundrede kilometer for at komme på Volfkliniken i København og få en behandling. Det er derfor, han kommer med så store mellemrum.
   27. november har Mikkel omsider fået ni behandlinger i alt. Hans hørelses dynamik er stadig et alt for smalt bånd. 40- og 50 dB brugbar dynamik giver ikke nogen brugbar hørelse. Men noget er der dog sket. Den umulige passage fra 4- til 6.000 Hz på venstre øre er borte.
   Der er endnu ikke tale om at Mikkel har fået bedre skolefærdigheder. Slet ikke.


   Mikkel 2          højre øre          venstre øre
   Hz
    125|              s++++++++ h       v ++++++++++>                   
    250|            s++++++++++h         v++++++++++++s  
    500|            s++++++++++h         v++++++++++++s    
    750|            s++++++++++++h       v++++++++++++s    
     1k|            s++++++++++h        v+++++++++++++s        
   1,5k|            s+++++++++++h      v++++++++++++++s        
     2k|              s++++++++++h     v++++++++++++++s        
     3k|              s++++++++ h          v++++++++++s        
     4k|            s++++++++++ h             v+++++++s        
     6k|            s+++++++++h            v++++++++++++s      
     8k|              s++++++++++h      v+++++++++++++++++s
       +---------------------------------------------------------
          .  .  .  .  .  .  . . .  .  .  .  .  .  .
     db  120 100 80  60  40  20   0   0   20  40  60  80 100 120  db

Mikkel foretrækker Sousamarcher nu. Klik for klik på attenuatoren lister vi volumen i vejret. Fra 80 dB til over 80-, til under 90-, til 90-, til over 90 dB - og så gør det ondt på Mikkel, og hans hørelse er træt.
   Ikke alene er Mikkels hørelse træt, Mikkel selv er inderlig træt af os og vore behandlinger. Han samarbejder nu bevidst for at nå så langt som muligt på så kort tid som muligt.
   Vi får senere højttalermusikken lirket op til 100 dB i spidserne (a-vejet average) uden at ramme nogen belastningsgrænse. Så tester vi ham.
   Vi skriver 15. januar. Det er lidt over tre måneder siden, Mikkel begyndte i behandling hos os. Han har været hos os fjorten gange. Hjemme har han hørt Volfair-grammofonplader - kassetteoverspillet - i hovedtelefoner.


   Mikkel 3          højre øre          venstre øre
   Hz
    125|            >+++++++++++h     v+++++++++++>
    250|        >+++++++++++++++h     v+++++++++++++++>
    500|        s+++++++++++++++h     v+++++++++++++++++>
    750|      s++++++++++++++++++h   v++++++++++++++++++>
     1k|    s++++++++++++++++++h      v+++++++++++++++++++++>
   1,5k|  s+++++++++++++++++++++h+   v+++++++++++++++++++++++>
     2k|  >+++++++++++++++++++++++h   v++++++++++++++++++++++>
     3k|  >+++++++++++++++++++++h       v+++++++++++++++++++>
     4k|  >++++++++++++++++++h             v++++++++++++++++>
     6k|  >++++++++++++++++++++h       v++++++++++++++++++++>
     8k|      >++++++++++++++++++h   v++++++++++++++++++>
       +---------------------------------------------------------
          .  .  .  .  .  .  . . .  .  .  .  .  .  .
     db  120 100 80  60  40  20   0   0   20  40  60  80 100 120  db

- og der er stadig ikke sket nogen forbedring af Mikkels skolefærdigheder.
   En måned senere begynder de boglige fremskridt at indfinde sig. Midt i februar kan Mikkel bogstaverne. Han giver sig af lyst til at skrive små historier, som hans mor dikterer bogstaverne til.

Som at træne en muskel

Et år efter kommer Mikkel igen til København. Han har en tilfreds og glad familie med. Hørelsen er ikke blevet dårligere i mellemtiden. Mikkel er nu en robust dreng, som deler ugeaviser ud, som har det godt med sine jævnaldrende, som er glad for at gå i skole.
   Vi fejrer det med kaffe og is på Kultorvet.
   Var hans hørelse ikke blevet trænet målrettet op, var Mikkel endt på invalidepension.
   Jeg tror temmelig mange Mikkeler - af begge køn - går rundt og prøver at gøre sig så lidt bemærket som muligt og ender på invalidepension.
   De kan faktisk hjælpes - og ofte kureres - ved at høre højtalermusik af god kvalitet fra fysisk store højtalerkabinetter. Hørelsens dynamik kan udvides på nogenlunde samme måde som man træner en muskel.

tilbage til artikel-listen

Start | Top | Tilbage | Leksikon | Kontakt