         |
 |
 |  |  | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Behandling af "ordblindhed" med Chr.A. Volf's metode Af C. Buch-Sørensen, Anna Hegelund og E. Friis Petersen Ugeskrift for Læger 124/35, 31/8-1962, side 1295 ff Undertegnede har, da der ved skolevæsenet i Fredericia var interesse herfor, foretaget et forsøg på grundlag af fysikeren Chr.A. Volf's teorier angående læseretarderede børn. - Volf har selv arbejdet med metoden gennem flere år og mener ved hjælp heraf at kunne inddele de læseretarderede børn i følgende grupper:
Volfs teori går ud på, at lydoverførelser fra stemmegaffel (stg.) ikke foregår gennem knogleledning, når stemmegaflen anbringes på en knogle, men foregår gennem legemets væsker, pr. væskeledning, idet han hævder, at ligesom lyset er et elektromagnetisk fænomen, således er lyden, der påføres de store knogler, en mekanisk svingning, der gennem væskeledning manifesterer sig som en elektromagnetisk impuls, analog med nerveimpulser. Gennem væskeledning opnår vi kontakt med det autonome nervesystem, der viderebefordrer svingningerne. Fremgangsmåden ved stemmegaffel-diagnosticering er følgende: Personen anbringes på en lav stol eller taburet, og derpå lukkes øregangene med vat eller ved, at vedkommende stikker pegefingrene i ørerne for at forhindre luftledning af lyden. Volf bruger forskellige kontaktpunkter og forskellige stemmegafler. Til hovedets knogler bruges stg. med 512 svingninger, og anbragt på siden af for- og baghovedet vil lyden gå til modsatte øre, og lyden fra toppen af hovedskallen vil gå til begge ører. Stg. med 128 svingninger anvendes ved legemets store knogler, og kontaktpunkterne er her brystbenet, albuen, hoftebenskanten, halebenet samt knæ. Stg. på 256 svingninger benyttes på håndled. Normalt skal lyden forplante sig til ørerne. Hvis dette ikke er tilfældet, mener Volf, at væskeledningen ikke er i orden, og stg. kan da ikke bruges. Hvis lyden ikke krydser, når stg. anbringes på hovedets kontaktpunkter, taler Volf om, at hjernesvingningerne er unormale. Ved stg.-forsøg på legemets andre knogler tilstoppes ørerne ikke, men svingningsreaktionen bruges her til diagnosticering, og Volf mener for de læseretarderede børn, at svingningerne ligger således:
20% er 1 40% er en kombination af 1 + 2. 20% er 2. 10% er 3. 10% er underbegavede, visende sig ved pegefingerreaktion. Det er kun børn lidende af ordblindhed, Volf mener at kunne hjælpe med behandling ved lydplader, som han selv har fremstillet. Volf mener at høreorganet ikke blot er et høreorgan, men virker som menneskets refleksorgan, således at alle sanser - bortset fra smags- og lugtesans - bliver vejet og målt i øret, der både registrerer tid og sted (ur og målestok) og virker som horisontalkompas, termometer, barometer og balancemåler. Ved at påvirke høreorganet med sine lydplader, mener Volf, at sygelige tilstande kan hjælpes.- Om behandlingen har hjulpet eller er færdig, afgøres ved hjælp af stg., idet man herved konstaterer, om svingningsreaktionerne er forbedrede eller blevet normale. Forsøget er foretaget på den måde, at særundervisningskonsulenten har udtaget 43 børn på grund af T-prøven: se note nr. 1. Disse børn har derpå gennemgået en fuldstændig øreundersøgelse, idet Volf lægger vægt på, at øreorganet skal være sundt. Audiogram er optaget på skolens audiometer. Disse undersøgelser foregik i foråret 1961, men på grund af forskellige forhold blev forsøgsmaterialet kun på 13 børn. Forældrenes tilladelse forelå, og de var ligeledes indforstået med, at børnene i forsøgstiden ikke blev ordblindeundervist. Den 20/5-1961 undersøgte Volf og ørelægen børnene med stg., og resultatet opførtes på skema. Suggestion, mener vi, kan udelukkes, idet man var enige om reaktionerne, og børnene blev skiftevis undersøgt af undersøgerne. Den 24/8-1961 optog man børnenes læsning på bånd: Se note nr. 2, og den 14/9-1961 blev behandling med lydpladerne begyndt. Lydpladerne omfattede svingningstal fra 125-1500. Tonerne varieredes på pladerne, ligesom børnene skulle angive, hvis de følte ubehag ved behandlingen. Man var i stand til at regulere lydstyrken. Kun en enkelt elev klagede en enkelt dag over ubehag. Han blev straks undersøgt hos ørelægen, der intet abnormt fandt, ligesom audiogram viste naturlige forhold.- Han klagede ikke senere. Skoleinspektør Aidt ledede behandlingen, der varede daglig i 5 minutter, indtil forsøgets slutning den 17/2-1962, da børnene igen blev undersøgt af ørelægen, der igen sammen med Volf foretog stg.-forsøgene, således at man var enige om resultatet. Børnene blev igen prøvet med optagelse af læsning på lydbånd. Der blev foretaget audiometri, og i den følgende tid blev de testet af særundervisningskonsulenten. Materialet bestod kun af 13 børn (10 drenge og 3 piger), så det må siges at være meget lille. Vi har ikke noget kontrolmateriale, hvilket er en mangel, men dette har ikke kunnet lade sig gøre. Vi har ikke fundet nogen forandring af audiogrammerne før og efter forsøget. Der er hos de 10 drenge fundet retentio testis hos 4, heraf er én dobbeltsidig, d.v.s. 40%, der jo er langt over det normale. Normalen kan efter C.C. Winkel Smith (Ugeskr.Læg.nr. 6-1960, side 172) være 5,6%. Volf mener, at lydpladebehandlingen kan bevirke descensus. Hos 2 af drengene skete dette i løbet af forsøget. Drengenes alder var 12 og 11 år, og man kan sikkert ikke i betragtning af den usikkerhed, der råder m.h.t. dette spørgsmål, lægge nogen vægt herpå, men tilbage står, at der i materialet var 40% med retentio testis. Kejthåndethed er fundet i 2 tilfælde. På medfølgende skema har vi optaget resultaterne af forsøget. Volf har angivet diagnoserne. Dansklærernes bedømmelse af barnets standpunkt ved forsøgets slutning er angivet. Forandringerne i stg.-svingningerne er betegnet som bedre eller uforandrede. Angående T- og lydbåndsprøverne se vedlagte noter.
Jo større T-værdien er, des bedre læser eleven. I 1961 (ved en fejl står der 1962 i ugeskriftet. KpJ) var den gennemsnitlige T-værdi for hastighed 32,85. I 1962 var den gennemsnitlige T-værdi for hastighed 33,15. I 11961 var den gennemsnitlige T-værdi for fejl 48,62. I 1962 var den gennemsnitlige T-værdi for fejl 41,31. T-prøverne er taget første gang april-maj 1961. T-prøverne er taget anden gang februar 1962.
Klik også Fredericiaforsøget Gladsaxeforsøget | | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 | |  | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Start | Top | Tilbage | Leksikon | Kontakt | www.ordblind.dk/artikel_buch.html |