         |
 |
 |  |  |
| Kan man forebygge ordblindhed i børnehaveklassen? (Kommentar) Det værdifulde ved disse videnskabsmænds tekst er, at den uden illusioner slår fast, at når et barn, der har nået slutningen af anden klasse eller begyndelsen af tredje ikke viser læseadfærd, så er løbet kørt. I hvert fald hvad læseundervisning angår. Kan man "forebygge ordblindhed i børnehaveklassen?" Ikke med undervisning. Da det blev testet første gang, skrev den kompetente seminarielærer Tove Krogh: "På Bornholm har man fra 1985 til 1990 gennemført en undersøgelse af, hvilken virkning det har på læseindlæring og stavning, når elever får træning i sproglig opmærksomhed i børnehaveklasse og 1. klasse, altså inden den egentlige læsetræning begynder. (Litteraturliste udeladt, KpJ.) Aktiviteterne i træningen består i lyttelege, rimlege, opdeling af sætninger i ord, undersøgelse af auditiv ordlængde, stavelseslege med analyse og syntese af stavelser, fonemanalyse og fonemsyntese. Ved den opfølgende undersøgelse viste forsøgsgruppen betydelig fremgang i forhold til kontrolgruppen i ordlæsning, sætningslæsning og stavning. Det var også muligt at sammenligne en dysleksigruppe fra henholdsvis kontrolgruppen og forsøgsgruppen. Eleverne med risiko for dysleksi fra forsøgsgruppen havde større fremgang end samme type elever fra kontrolgruppen, men nåede ikke op på niveau med hele gruppen. Sproglig opmærksomhedstræning i børnehaveklassen har altså virkning i positiv retning, men er ikke tilstrækkelig til at forebygge læsevanskeligheder hos alle elever." (Tove Krogh: Tidlig diagnosticering af sprog- og læsehandicap. I: Dysleksi og andre læsehandicap - hvad kan der gøres? Copenhagen 1993. Den gule serie nr. 52, side 24.) De to videnskabsmænd fra Aktion Læsning og fra Københavns Universitet har forsøgsvis trænet fonologisk opmærksomhed med børnene i stedet for sproglig opmærksomhed. Klipper man sig ind gennem sproget i deres artikel vil man se, at de når til ganske samme resultat som Tove Krogh gjorde: Fonologisk opmærksomhedstræning i børnehaveklassen har virkning i positiv retning, men er ikke tilstrækkelig til at forebygge senere læsevanskeligheder hos alle elever. - Sådan er det. Ærgerligt nok. Københavns Universitet behersker - fandens også - ikke den færdighed i at skrive rent, som man har på lærerhøjskolen hos Tove Krogh. Det er forbløffende at se, at universitetsansatte sprogvidenskabsmænd ikke kender det danske ord Åg, og at de laver grammatikalske konstruktioner som "resultatet på fonologisk opmærksomhed" og "elevernes fonologisk opmærksomhed." Nok er fonologisk opmærksomhed et svært ord, men det er dog sprogvidenskabsmændene selv, der har lanceret begrebet på dansk. Den måde, de bruger begrebet Ordblindhed på - "store vanskeligheder med at lære at læse og skrive" - er uforeneligt med deres overskrift. Efter videnskabsmændenes egen definition er ordblindhed udelukket i børnehaveklassen. De to videnskabsmænd, der her skriver, tilhører en københavnsk klasse af universitetsansatte humanistiske forskere hvis særlige stolthed det er, at de fagligt har hævet sig over de videnskabelige begrænsninger, som krav til almindelig videnskabelig begrebsdannelse skaber for videnskabsmænd ved videnskabeligt mindre talentfulde universiteter. Derfor kan de uden videre bruge ét og samme ord - ordblindhed - både for læsehandicap og for den arvelige disposition, der med en vis sandsynlighed eventuelt kan være medvirkende til at læsehandicap opstår. Tag så sætningen: "Utallige undersøgelser tyder på, at ordblindhed skyldes vanskeligheder med at læse ord, man ikke kender på forhånd." Sætningen har to betydninger. Den ene er: Ordblindhed skyldes ordblindhed. Vanskeligheder med at læse er jo netop af videnskabsmændene selv defineret som ordblindhed. Den anden betydning, som sætningen rummer, er: Der findes ingen holdepunkter og ingen dokumentation for at antage, at ordblindhed skulle skyldes vanskeligheder med at læse ord, man ikke kender på forhånd. Sådan forholder det sig også i virkeligheden. Læsehandicap viser sig ved, at du har svært ved at få hold på skrevne ord hvad enten du kender dem eller ej. Der er læsehandicappede der bedre kan overskue lange, sammensatte ord end ord på ét eller to bogstaver. Der er læsehandicappede der har det modsat. Der er også læsehandicappede som ikke med sikkerhed genkender noget bogstav. Og som forresten har gode fysiske grunde til ikke at gøre det. Når de humanistiske sprogvidenskabsmænd udtrykker sig som de gør, er det fordi de besidder - som deres professor skriver: "særdeles relevante kundskaber om dansk sprog, som de færreste lærere har haft en chance for at tilegne sig." Dette særlige fortrin, som du kan erhverve på Københavns Universitet, er de to videnskabsmænds særlige faglige stolthed. Men journalister og fagforeningsformænd og andre, som skal læse sætningen, og som ikke besidder sådanne særdeles relevante kundskaber om dansk sprog, som måler sig med sprogvidenskabsmændenes, plumper i og tror at læse noget andet, end der i virkeligheden står. Her ligger naturligvis et fagligt forståelsesproblem. At være hypermobil skoleelev kan være slemt nok i sig selv. Kan man slippe for læsehandicap og skrivehandicap, som følger så mange tilfælde af hypermobilitet, vil det være en stor fordel. Vel. Men hverken sproglig opmærksomhedstræning eller fonologisk opmærksomhedstræning gør andet end at gøre kløften bredere mellem skolens virkeligt gode læsere på den ene side og skolens virkeligt dårlige læsere på den anden. Det er hvad dels Tove Krogh, dels videnskabsmændene fra Københavns Universitet skriver. Løsningen er behandling. Der er ingen vej uden om. Spørgsmålet er, hvilken behandling det skal være? At lydbehandle børnehaveklassebørn ville ikke være hensigtsmæssigt. Lydbehandling efter Volfmetoden virker bedst, når du er mere end ni år gammel. Selv om en dårligt fungerende hypermobilitet ofte fungerer dårligt allerede fra fødslen, vil barnet i de fleste tilfælde være bedst tjent med ikke at blive lydbehandlet før de første ni år er gået. Vejen frem for spæde børn, for småbørn og for børn i børnehaveklassen vil helt oplagt være behandlinger hos fysioterapeut eller hos kiropraktor. Det forholder sig nemlig sådan at alle der - bider negle - er skeløjede - stammer - optræder fjernt og fraværende - viser hyperaktivitet - får læseproblemer i skolen - er hypermobile. De har fælles, at de har arvet den særlige type bindevæv, der gir hypermobilitet, fra en af deres forældre eller fra dem begge. Det er hypermobiliteten, der skaber den ydre adfærd. Hypermobilitet er oftest velfungerende. Du kan ha gavn af den. Den kan fx gøre det let for dig at læse. Men hypermobilitet kan altså også fungere dårligt. Så er den til skade. Den kan fx gøre det svært for dig at læse. Hypermobilitet fungerer først og fremmest dårligt, når den sætter sig som dårligt fungerende ryg og dårligt fungerende bevægeapparat. Du kan ofte se på hypermobile børnehaveklassebørn, at de bevæger sig noget akavet. Tit er fødderne roteret, så foden peger udad eller indad. Tit humper det hypermobile barn, så det er skrækkeligt at se på. Så kalder man dem tumler-fumlere. En hypermobil kan også ha svært ved at løbe, så det ser ordentligt ud. Skal en dårligt fungerende hypermobilitet hos et barn under ni år gøres til en velfungerende hypermobilitet, skal der søges hjælp enten fra fysioterapeut eller fra kiropraktor. Fysioterapeuter er svære at få adgang til. Deres behandling er langvarig og dyr. Kiropraktorer tilbyder en behandling som er hurtig, og som også er billig, når man sammenligner den med, hvad fysioterapi koster. Behandlinger hos kiropraktor eller hos fysioterapeut vil i høj grad aflaste børnene og gøre det nemmere for dem selv og for deres omgivelser at leve med deres hypermobilitet. Fx er hypermobilitet tilbøjelig til at gøre hørelsen træt og forpint. Med forpint hørelse får du svært ved at skelne sproglyd. Har du svært ved at skelne sproglyd, kan du få svært ved at orientere dig i en skreven tekst, fordi der vil være adskillige af de almindelige sproglyde, som bogstavgrupper symboliserer, som du aldrig har opfattet med din egen hørelse. Kiropraktorbehandlinger eller behandlinger hos fysioterapeut vil i mange tilfælde rette en hel del op på forpint hørelse. Denne virkning er en sideeffekt ved kiropraktorbehandling, som kiropraktoren sjældent selv er opmærksom på. Blir hørelsen mindre forpint, blir evnen til at skelne sproglyd væsentligt bedre. Af både forsøget med sproglig opmærksomhedstræning på Bornholm og af de københavnske videnskabsmænds forsøg med fonologisk opmærksomhedstræning fremgår, at det netop er børnenes evne til at skelne sproglyd, man vil forbedre. Et børnehaveklassebarns - og et hvilket som helst andet menneskes - evne til at skelne sproglyd kan ofte forbedres markant ved behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Viser det sig så i anden eller tredje klasse, at børnene kommer alligevel ingen vegne med læsning og skrivning: Så er det lydbehandling på Volfklinik, der er vejen. | |
 | |  |
| Start | Top | Tilbage | Leksikon | Kontakt | www.ordblind.dk/artikel_boernehave_1.html |